Mere fokus på talblindhed.

Jeg havde endnu en gang fornøjelsen af at få besøg af TV2 Nord — denne gang i forbindelse med kommunalvalget.

Jeg blev interviewet i 90 minutter, og i indslaget på TV2 Nord blev der vist omkring 2 minutter. Det svarer til en nedskæringsratio på 1 til 45.

Det betyder, at hvis jeg lavede den samme nedskæring af den tekst, jeg netop har skrevet, ville der kun stå følgende:

“Jeg havde.”

Derfor vil der naturligvis være mange ting, der er blevet skåret fra, og det er en rigtig svær proces.

Jeg har den dybeste respekt for det arbejde — det er virkelig en udfordring at gøre som journalist.

På den anden side bliver jeg også nødt til at præsentere de meget vigtige pointer, som jeg fremhævede i interviewet.

Den første er, at jeg mener, vi mangler lærere i folkeskolen.

Der er rigtig mange, som stadig kæmper med alt, hvad de har, og gør et fantastisk stykke arbejde — men de er for få, blandt andet på grund af lærerlockouten.

Det fik nogle af dem, der kunne andet, til at finde noget andet.

I nogle kommuner er op mod 25 % af de ansatte lærere ikke uddannede.

En anden vigtig pointe i interviewet var, at man husker de gode lærere – ikke det gode fag.

Det betyder, at man som elev bliver præget af de undervisere, man møder.

Derfor er det vigtigt, at underviserne ikke kun er fagligt kompetente, men også socialt kompetente — og at de kan dele et interessefællesskab med de unge, så de oplever anvendelighed i faget ud fra deres egne interesser.

Det var det, jeg mente, da jeg sagde, at undervisningen skulle være mere lystbetonet.

En hverdag, hvor unge glæder sig til at komme i skole, vil jeg virkelig se frem til.

Jeg har en slem mistanke om, at der i dag er alt for mange, der ikke gør det.

Mit egentlige spørgsmål til kommunalpolitikerne blev helt udeladt — og det var faktisk årsagen til, at jeg blev interviewet.

Jeg ville gerne have svar på, hvordan kommunalpolitikerne har tænkt sig at føre tilsyn med skolerne, nu hvor Kvalitetstilsynet er nedlagt fra statslig side.

Det betyder nemlig, at ansvaret ligger hos kommunalpolitikerne for at sikre, at folkeskolerne lever op til deres forpligtelser — blandt andet forpligtelsen til at løfte de 10 % mest udfordrede elever i dansk og matematik.

Hvordan har man tænkt sig at gøre det, evaluere det og følge op på eventuelle mangler?

Der har desværre ikke været nogen debat om det.

Jeg hører alt for ofte, at det bare er udliciteret til skolerne, og så må de selv ligge og rode med det.

Men kære kommunalpolitikere — den går ikke.

Det er jeres ansvar.

I indslaget bliver der nævnt, at man venter på en test for talblindhed.

Den test har været over 11 år undervejs, og den seneste melding er, at den er nedlagt, og at man i stedet har oprettet “FoMat” — Forum for Matematikvanskeligheder.

Altså ikke et ord om talblindhed.

Hvad sker der? Hvor længe skal vi vente?

Vi må have det på dagsordenen nu!

Jeg bliver også nødt til at knytte en kommentar til samtalen om “krav”.

Det ærgrer mig, at man skal true med konsekvenser for at få den ønskede adfærd fra eleverne.

Jeg har bemærket, at man nu kan indføre karakterer i 6. og 7. klasse, og at der er kommet en lov om “fysisk angrebning” fra lærerside.

Det er den helt forkerte vej at gå.

Hvis vi i stedet prøver at skabe en kultur, hvor alle har lyst til at deltage, øger vi sandsynligheden for et positivt læringsudbytte.

Det er umuligt at lære, hvis man ikke trives — derfor burde trivsel komme før faglighed.

Jeg ved godt, det deler vandene, men det undrer mig, for det gælder for alle mennesker.

Til sidst blot en stor tak til TV2 Nord for at give mig en stemme i debatten — og tak til dig, der har læst med.